Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville giver sit bud: Sådan ender top to

Af Jeppe Augustsen
15.01.2023 Kl. 20:46
Gary Neville tror ikke, at Arsenal ender med at vinde mesterskabet.

Arsenal tog endnu en sejr, da de vandt 2-0 ude over ærkerivalerne fra Tottenham.

The Gunners har nu et otte points forspring ned til Manchester City, som er de nærmeste forfølgere. Herefter ligger Newcastle og Manchester United på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, som har ni point op til Artetas tropper.

Arsenal er ifølge bookmakerne favoritter til at vinde Premier League, men Gary Neville tror ikke på The Gunners i det lange løb.

Her til aften blev Gary Neville spurgt på Sky Sports, om han troede på et mesterskab til Arsenal, hvortil han svarede: 

– Nej. Manchester City vinder, og jeg tror, at Manchester United ender på andenpladsen. Jeg ved, at det ville irritere Arsenal-fansene, siger Manchester United-legenden med et smil på læben til Sky Sports.

Han slår dog fast, at han helst ser Arsenal vinde fremfor Manchester City.

– Jeg håber, at Arsenal vinder. Jeg vil hellere have dem til at vinde ligaen end Manchester City. Det ville være absolut sensationelt for Premier League.

– Hvis Arsenal ender med at vinde ligaen, vil det gøre ligaen helt fantastisk. Jeg vil gerne have, at Manchester United vinder, men jeg tror det sker i denne sæson. 

– Jeg tror, at Manchester City ender med at ramme en stime, og når de gør det, så skal de møde Arsenal to gange, lyder det fra Gary Neville. 

Store kampe venter forud, hvor Manchester City på torsdag møder Tottenham på Etihad Stadium, mens Arsenal får besøg af Manchester United på søndag.

LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Her sparker Tottenham-fan Ramsdale i ryggen

LÆS OGSÅ: Medier: Mwepu kollapsede i dag med hjerteanfald

LÆS OGSÅVerdensrekord: Her er alle Chelsea-transfers denne sæson

Annonce