Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Mwepu kollapsede i dag med hjerteanfald

Af Jeppe Augustsen
15.01.2023 Kl. 15:57
Flere medier melder i dag, at Enock Mwepu har haft et hjerteanfald, men skulle nu være stabiliseret.

Det zambianske medie, Zambian Observer, er i dag kommet med en kedelig nyhed.

Ifølge mediet er Enock Mwepu i dag kollapset med et hjerteanfald i sit hjemland.

Tilbage i oktober fik nu den tidligere Brighton-spiller den melding, at han grundet en hjertesygdom blev nødsaget til at indstille sin professionelle karriere som fodboldspiller.

Zambian Observer melder nu, at Enock Mwepu fik et hjerteanfald tidligere i dag, mens han kørte i sin bil i Zambia. 

Det zambianske medie, NKANI, beretter også, at en bil bag ham begyndte at observere, at han slingrede en del. Herefter holdt han ind til siden og gik ud af bilen, men faldt til jorden kort efter.

Herefter blev Enock Mwepu kørt til det nærmeste hospital, The University Teaching Hospital, af en person, der så ham kollapse.

Iføge NKANI er den 25-årige zambianer blevet stabiliseret på hospitalet.

The Guardian-journalisten, Ed Aarons, har også meldt, at Enock Mwepu i øjeblikket er indlagt på hospitalet i Zambia, hvor han er under tilsyn.

Efter meldingen i oktober kunne Brighton for omkring to uger siden annoncere, at man havde ansat Enock Mwepu som træner for klubbens U9-hold

Opdatering: Brighton er kommet med følgende udmelding

– Enock fik det dårligt og gennemgår i øjeblikket tjek på hospitalet. Vores lægestab er i kommunikation med hospitalet og er klar til at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt, oplyser Brighton på klubbens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Tallene bag Mudryk-skifte: Pris, nummer, kontrakt og løn

LÆS OGSÅVerdensrekord: Her er alle Chelsea-transfers denne sæson

Annonce