
Julian Nagelsmann står pludselig uden job efter at være blevet fyret i Bayern München, men tyskeren behøver ikke gå arbejdsløs særlig længe.
For ifølge Football Insider har Tottenham allerede rakt ud til 35-årige Nagelsmann, og nu kan Sky Sports fortælle, at manageren er åben over for at indlede samtaler med London-klubben.
Det er forventningen, at Tottenham meget snart siger farvel til Antonio Conte, og her er Nagelsmann nu altså åben over for at snakke fremtid med The Lilywhites.
LÆS OGSÅ: Nagelsmann fyret i Bayern: To Premier League-klubber er i spil
LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Manchester United vil købe Chelsea-profil
Samtidig skriver Sky Sports dog også, at Nagelsmann kan ende med at tage en kort pause fra fodboldverdenen, inden han vender tilbage.
Tidligere har han udtalt sig om Tottenham, som han har fulgt siden Mauricio Pochettinos første tid i klubben, og han har også fortalt, hvordan han regelmæssigt har set José Mourinhos pressemøder som manager for klubben.
Foruden Tottenham er Chelsea også blevet nævnt som en mulighed for Nagelsmann, der næppe vil mangle jobtilbud, selvom han har fået en fyreseddel i Tysklands største klub.
LÆS OGSÅ: Chokskifte under opsejling: Thomas Frank er favorit til PL-job