Mystik: Ronaldo ankommer her til landsholdets træningsanlæg
Der bliver i disse dage skrevet meget om Cristiano Ronaldo, og det er der god grund til.
Han vil nemlig væk fra Manchester United, da han vil spille Champions League-fodbold i den kommende sæson.
Tidligere i dag meldte flere engelske journalister, at Cristiano Ronaldo ikke dukker op som planlagt til pre-season på Carrington i dag – angiveligt pga. familiemæssige årsager.
Nu kan den portugisiske journalist, Pedro Sepúlveda, dog berette, at Manchester United-stjernen var til at finde på træningsanlægget for det portugisiske landshold.
❗️Exclusive. Cristiano Ronaldo just arrived to @selecaoportugal training facilities. He's still in Lisbon after missing @ManUtd first pre-season day. Ronaldo's future is still uncertain. He wants to play @ChampionsLeague. pic.twitter.com/e2eQ3TAuQE
— Pedro Sepúlveda (@pedromsepulveda) July 4, 2022
Opslaget får naturligvis stor opmærksomhed, hvor flere sætter spørgsmålstegn ved afbuddet til Manchester United.
Pedro Sepúlveda beretter dog ikke, hvad besøget på træningsanlægget har omhandlet.
Chelsea bliver i øjeblikket kædet sammen med portugiseren og overvejer angiveligt at bringe ham til Stamford Bridge.