Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Møde netop nu: Potter bliver bekræftet i morgen

Af Jeppe Augustsen
07.09.2022 Kl. 15:04
Chelsea vil bekræfte ansættelsen af Graham Potter i morgen, melder medier.

Graham Potter blev hurtigt udpeget som favorit til at overtage roret i Chelsea efter fyringen af Thomas Tuchel.

Siden da er det gået meget hurtigt.

Nogle timer efter fyringen kunne Sky Sports meddele, at Brighton havde givet Graham Potter tilladelse til at snakke med Chelsea.

Disse samtaler finder sted denne eftermiddag, melder The Athletic, hvor han mødes med Todd Boehly og andre personer fra Chelseas ledelse.

Her skal de have de sidste detaljer på plads ift. en kontrakt. 

Chelsea har efter sigende informeret Brighton, at de er klar til at betale den frikøbsklausul, som Graham Potter har i sin kontrakt med The Seagulls.

Ifølge Sky Sports vil Graham Potter blive bekræftet som ny Chelsea-manager i morgen. 

Annonce