Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Favorit til Chelsea-job har frikøbsklausul

Af Emil Plovgaard
07.09.2022 Kl. 10:30
Favoritten til at overtage roret hos Chelsea kan angiveligt købes fri af sin kontrakt.

Graham Potter er bookmakernes favorit til at overtage jobbet hos Chelsea.

The Blues er på udkig efter en ny manager, efter at man onsdag fyrede Thomas Tuchel.

Det var dog en beslutning, som allerede var truffet inden tirsdagens Champions League-kamp, og fyringen skyldtes ikke kun resultaterne.

Skulle Chelsea vælge at gå med Potter, så kan han angiveligt købes fri af sin kontrakt hos Brighton. Det skriver freelance-journalist for en række medier, herunder BBC, Guillem Balague.

Frikøbsklausulen lyder på 16 millioner pund, hvilket svarer til 138 millioner kroner.

I samme ombæring lyder det, at Chelseas ejere har forespurgt et møde med Potter.

Chelsea spenderede over to milliarder kroner i sommerens transfervindue, hvor man blandt andet hentede spillere som Pierre-Emerick Aubameyang og Wesley Fofana.

Klubben er at finde på en sjetteplads i Premier League med 10 point efter seks kampe. I sæsonen har man lidt smertefulde nederlag til Leeds på 0-3 og til Dinamo Zagreb på 0-1.

Tuchel førte klubben frem til seks finaler i sin tid i klubben, der varede halvandet år. Det lykkedes blandt andet Chelsea at vinde Champions League under tyskerens ledelse.

Annonce