Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:06:2022 20:19
Møde i Portugal: Chelsea har diskuteret Ronaldo-signing

The Athletic skriver, at Chelseas nye ejer, Todd Boehly, har mødtes med Cristiano Ronaldos agent, Jorge Mendes.


Cristiano Ronaldo skulle efter sigende være utilfreds hos Manchester United.

Portugiserens utilfredshed blev for første gang vendt for en del uger siden, og det er en vedholdende historie, som siden da ikke blevet skudt ned. Det har fået alskens journalister og medier til at kæde Cristiano Ronaldo sammen med et skifte væk fra Manchester United, hvor han blandt andet er blevet sat i forbindelse med FC Bayern München. Et rygte, som tyskernes sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, dog har afkræftet.

Og ifølge det normalt velinformerede medie The Athletic, skulle Chelseas nye ejer, Todd Boehly, også have undersøgt muligheden for at hente Cristiano Ronaldo. Mediet skriver, at den nye Chelsea-ejer i sidste uge var til et møde med Ronaldos agent, Jorge Mendes.

Der var flere punkter på dagsordenen til mødet, blandt andet diskuteredes Ronaldos generelle situation, og så forhørte Boehly sig om Cristiano Ronaldo til Chelsea.

Det er dog endnu uvist, om Chelsea vil gå videre med muligheden, men sikkert og vist er det, at United meget gerne vil beholde Ronaldo på Old Trafford.

Historien bakkes op af Daily Telegraph, der melder, at Chelsea er blevet tilbudt at hente portugiseren, men at Ronaldo efter al sandsynlighed bliver i Manchester United.

I et interview for nylig fortalte Ronaldo, at han var meget glad for at være hos Manchester United, og at han ikke havde problemer med klubbens nye manager, Erik ten Hag.

Den portugisiske superstjerne, der efterhånden har ramt de 37 år, har blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Manchester United.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE