Milliardinvestering: PSG-ejere vil investere stort i PL-klub
Søndag aften kunne journalisten Ben Jacobs afsløre, at Nasser Al-Khelaifi – præsidenten for PSG og formand for Qatar Sports Investments – havde haft et møde med Tottenham-medejer, Daniel Levy, i sidste uge.
Ben Jacobs berettede, at Qatar Sports Investments ønsker at investere i engelsk fodbold og købe sig ind i en Premier League-klub, og det kunne meget vel blive Tottenham.
– Qatar Sports Investments øger deres indsats på at finde et nyt hold, som de i år kan minoritetsinvestere i. De snakker aktivt med Premier League-klubber, heriblandt Tottenham. Nasser Al-Khelaifi mødtes med Tottenham-formand, Daniel Levy, tidligere på ugen i et sonderende møde, lød meldingen fra Ben Jacobs.
Daily Telegprah melder nu, at Qatar Sports Investments øjner en kæmpe investering i London-klubben, som kan værdiansætte Tottenham til £4 milliarder, der svarer til 33,8 milliarder kroner.
Ifølge avisen overvejer Nasser Al-Khelaifi & Co. en handel, hvor de køber 25 procent af Tottenham for £1 milliard – svarende til cirka 8,5 milliarder kroner.
Tottenham er ejet af ENIC Group, hvor Daniel Levy ejer 29,88 af aktierne, mens de resterende 70,12 procent ejes af Joe Lewis.
PSG er ikke den eneste klub, som Qatar Sports Investments har i deres portefølje. Sidste år investerede man også i den portugisiske klub, Braga, hvor man erhvervede omkring 22 procent af klubben.
LÆS OGSÅ: Tårnhøje Onuachu på blokken i flere Premier League-klubber
LÆS OGSÅ: Ikke kun Félix: Disse to offensivspillere vil Chelsea også have