Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi gjorde noget særligt: Nu går det verden rundt

Af Morten Jørgensen
24.06.2025 Kl. 08:36

Når Lionel Messi bare tænker på at nærme sig en fodboldbane, plejer alles øjne at rette sig mod den argentinske superstjerne.

Han har i omtrent 20 år fortryllet verden med sine fantastiske evner på grønsværen, og han vil gå over i historien som en af de bedste, sporten nogensinde har set.

Selvom han nu er blevet 38 år, er han stadig aktiv, og lige nu spiller han med ved VM for klubhold på amerikansk grund for sin klub Inter Miami.

Her var han i aktion natten til tirsdag, da Inter Miami var i aktion mod brasilianske Palmeiras. Kampen endte 2-2, og det betød, at begge hold avancerede til 1/8-finalerne i turneringen.

Men det var dog en handling i pausen af opgøret, der har skabt overskrifter hos en lang række medier i forbindelse med opgøret.

For i spillertunellen tog han nemlig sin trøje af og byttede med Palmeiras’ helt store vidundertalent Estevão, som fra den kommende sæson skal tørne ud for Chelsea.

Det er set før, at spillere bytter trøjer allerede i pausen, men i langt størstedelen af tilfældene finder det først sted, når kampen er fløjtet af.

Ikke desto mindre var det opsigtsvækkende, at superstjernen Lionel Messi byttede trøjer med den måske kommende superstjerne Estevão.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce