Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United har kig på Girona-komet

Af Morten Bruun Jørgensen
01.03.2024 Kl. 11:28

Manchester United har lige nu en udfordring på venstre back, hvor Luke Shaw og Tyrell Malacia er ude.

Derfor må Victor Lindelöf eller Sofyan Amrabat dække ind på positionen, som Manchester United har kig på at styrke i sommerens transfervindue.

Meldingen fra det spanske medie Mundo Deportivo er i hvert fald, at Manchester United gennem et stykke tid har fulgt nøje med i, hvordan Miguel Gutiérrez præsterer hos Girona.

Ifølge mediet har Manchester United en stor interesse i den 22-årige venstre back, men også flere andre Premier League-klubber har kig på spanieren.

Til gengæld kan Manchester United glæde sig over, at det angiveligt ikke er særlig sandsynligt, at Real Madrid vil forsøge at hente ham tilbage.

Rashford: Ingen skal betvivle mit United-engagement

Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

Gutiérrez skiftede Real Madrid ud med Girona i sommeren 2022, og sidenhen har han ikke set sig tilbage.

I sidste sæson spillede han 34 ligakampe for La Liga-mandskabet, og i denne sæson er han den spiller, som er noteret for flest minutter for den højtflyvende klub fra Catalonien.

Gutiérrez, som har én U21-landskamp for Spanien, har kontrakt med Girona til sommeren 2027.

Sommerens transfervindue kan vise sig at blive et vanskeligt et for den spanske klub. I denne sæson har klubben nemlig præsteret fænomenalt, og det vil formentlig skabe en stor interesse for spillerne i det kommende transfervindue.

I forvejen er det allerede rapporteret, at Girona mister Sávio, som Manchester City har sikret sig.

Måske bliver Miguel Gutiérrez den næste, hvis Manchester United gør alvor ud af sin interesse.

Carragher: Glem alt om det, United

Annonce