Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Steven Gerrard er i forhandlinger om dette trænerjob

Af Emil Plovgaard
10.01.2023 Kl. 18:59
Steven Gerrard er i øjeblikket arbejdsløs, efter at han blev fyret som manager hos Aston Villa i oktober.

Det polske fodboldforbund har angiveligt påbegyndt forhandlingerne med Steven Gerrard, som forbundet har udset sig som kandidat til jobbet som landstræner for Polen.

Det skriver det polske medie Meczyki.

Polen røg ud til Frankrig i ottendedelsfinalen ved VM-slutrunden i Qatar, og herefter besluttede man sig for ikke at forlænge kontrakten med landstræner Czeslaw Michniewicz, hvis kontrakt udløb ved årsskiftet.

Gerrard har været arbejdsløs, siden han blev afskediget hos Aston Villa i oktober som følge af en dårlig start i Premier League.

Det er et par dage siden, at Polen henvendte sig til Gerrard, og den tidligere Liverpool-stjerne skulle angiveligt overveje tilbuddet.

Gerrard er ikke det eneste emne, der er blevet overvejet til positionen.

Således blev den tidligere Everton-manager Roberto Martinez kædet sammen med jobbet, inden han for nylig blev præsenteret som ny landstræner for Portugal.

Andre navne, som sættes i forbindelse med stillingen, er Saudi-Arabiens landstræner, Herve Renard, samt Vladimir Petkovic, Paulo Bento og Nenad Bjelica, som i øjeblikket alle står uden job.

LÆS OGSÅ: Manchester United er nået til enighed med angriber

LÆS OGSÅ: Dansker drømmer om Liverpool – nu er han på vej til storklub

Annonce