Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker drømmer om Liverpool - nu er han på vej til storklub

Af Jeppe Augustsen
10.01.2023 Kl. 12:29
Casper Tengstedt, der har Liverpool som sin drømmeklub, nærmer sig angiveligt et stort skifte.

– Min drøm er en dag at spille i Liverpool. Man skal jo selvfølgelig lige have lov at drømme. Men ellers har jeg jo ikke en karriereplan om, at jeg gerne vil til Spanien eller Tyskland. Det har jeg ikke. Jeg forsøger at tage det lidt, som det kommer. Jeg prøver at følge min mavefornemmelse, ligesom da Rosenborg henvendte sig.

Sådan lød det fra Casper Tengstedt til TV 2, da han for et par måneder blev spurgt ind til sin drømmeklub.

Det forlyder nu, at han nærmer sig et stort skifte, men det er ikke til Liverpool. Ekstra Bladet melder, at Casper Tengstedt er på vej til Benfica. 

I sidste sæson spillede Casper Tengstedt for AC Horsens, hvor han ikke havde problemer med at finde vejen til nettet. Præstationerne resulterede i et skifte til den norske storklub, Rosenborg BK, sidste sommer, hvor han også har haft stor succes. 

I 14 ligakampe blev det til 15 mål for den 22-årige angriber, og det har fået Benfica på radaren, som nu intensivere jagten og vil lukke en handel.

Ifølge Ekstra Bladet er handlen ikke helt på plads endnu, men det er tæt på.

TV2 Norge melder også, at en handel er under opsejling, hvor den samlede pakke – inklusiv løn – vil koste Benfica lidt under 100 millioner norske kroner, der svarer til 70 millioner danske kroner.

Det lader altså ikke til at blive et skifte til Premier League eller Liverpool i denne omgang, men de engelske scouts kan i stedet følge ham i det portugisiske. 

Liverpool handlede i Benfica sidste sommer, hvor de investerede €100 millioner i Darwin Núñez.

Annonce