Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool viser interesse for Wolves-stjerne

Af Emil Plovgaard
17.08.2023 Kl. 18:52
Jürgen Klopp og kompagni har endnu en midtbanespiller på blokken.

Liverpool er inde i billedet til at hente Mario Lemina fra Wolves.

Det melder mediet Foot Mercato.

Den defensive midtbanespiller har gjort det fornemt for Wolves, siden han blev hentet til klubben fra Nice i vinteren transfervindue i januar.

 

Han var også en af de spillere, der gjorde sig positivt bemærket på Wolves-mandskabet i nederlaget til Manchester United på Old Trafford i mandags.

De fornemme præstationer har gjort, at han jagtes af tre Premier League-klubber, og her skulle interessen især være fra Liverpool.

Jürgen Klopps mandskab er på jagt efter nye midtbanespillere, efter at have mistet en række midtbanespillere, blandt andre Fabinho og Jordan Henderson, denne sommer.

Lemina er ikke den eneste midtbanespiller, der er på blokken hos Liverpool, hvor også Boubacar Kamara fra Aston Villa og Sofyan Amrabat fra Fiorentina nævnes som kandidater.

Mediet nævner ikke, hvem, der, ud over Liverpool, skulle have interesse i Lemina, men bemærker, at man skal kæmpe med klubber fra Saudi-Arabien om den 29-åriges underskrift.

Det noteres, at Lemina er glad for tilværelsen på Molineux, men at en transfer ikke kan udelukkes.

Leminas kontrakt med Wolves løber frem til sommeren 2025 med option på yderligere et år.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Premier League-klub overvejer at anmelde Chelsea – har brudt reglerne

Annonce