Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Han er på toppen af Liverpools ønskeliste

Af Emil Plovgaard
27.08.2023 Kl. 16:07
Klubben fra Merseyside er angiveligt opsat på at hente spilleren til klubben inden deadline.

Fredag afsluttes transfervinduet for denne gang.

Det er dermed en heftig uge, Premier League-klubberne snart går ind i.

 

Liverpool har hentet Alexis Mac Allister, Dominik Szoboszlai og Wataru Endo denne sommer, men man er tilsyneladende ikke færdige med at handle midtbanespillere på Anfield.

Cheick Doucouré fra Crystal Palace befinder sig nemlig på toppen af klubbens ønskeliste, melder Football Insider.

Og klubben fra Merseyside skulle efter sigende være opsat på at hente den maliske landsholdsspiller til klubben inden transferdeadline.

Crystal Palace kræver 608 millioner kroner, men Liverpool vil se, om man kan få forhandlet prisen ned.

Liverpool har tidligere på sommeren været sat i forbindelse med både Moises Caicedo og Romeo Lavia, som dog begge skiftede til Chelsea.

Doucouré havde en fremragende debutsæson på Selhurst Park i sidste sæson, hvor han blev kåret til klubbens spiller.

Den defensive midtbanespiller har kontrakt med The Eagles frem til sommeren 2027.


TOPHISTORIER LIGE NU

 
 
Annonce