Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Derfor vil Alonso ikke til Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
05.03.2024 Kl. 09:42

Xabi Alonso er lige nu verdens måske mest eftertragtede fodboldtræner.

Den 42-årige spanier udretter fabelagtige ting med Leverkusen i denne sæson, hvor den tyske klub stadig er ubesejret, men det kan også blive hans sidste sæson i klubben. 

For både Bayern München og Liverpool vil rigtig gerne have ham som manager til næste sæson. Nu lader den tyske storklub dog til at have taget første skridt mod Alonso. 

Ifølge Sky Sports har Bayern München nemlig indledt forhandlinger med Xabi Alonso om at tage over for Thomas Tuchel. Meldingen går også på, at de har fået positive signaler fra spanieren. 

– De har informationen, at hvis han skifter, vil han tage til Bayern og ikke Liverpool. Alonso siger, at Liverpool og Klopp-æraen er svær at følge efter. Man kan tabe mere, end man kan vinde, rapporterer Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg. 

Alonso har en frikøbsklausul i sin kontrakt, med den træder først i kraft i sommeren 2023. Her kan han købes fri for 112 millioner kroner. 

Derfor vil prisen denne sommer også være højere. Ifølge Sky Sports kan Leverkusen kræve helt op mod 186 millioner kroner for at lade Alonso gå to år før kontraktudløb. 

Bayern München har allerede i februar meldt ud, at Thomas Tuchel forlader jobbet som cheftræner efter sæsonen. På nuværende tidspunkt er Bayern München ti point efter Leverkusen i Bundesligaen. 

Medie: Chelsea udpeger to mulige Pochettino-afløsere

Annonce