
Arsenal er klar til at undersøge muligheden for at hente FC Barcelonas Illias Akhomach til sommer.
Den 18-årige spillers kontrakt på Camp Nou udløber i slutningen af juni, og det ventes, at han forlader klubben på en fri transfer i en søgen efter en ny udfordring.
Leeds blev for nylig sat i forbindelse med offensivspilleren, og de skulle angiveligt være tæt på at sikre sig hans underskrift.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Han er kæmpe favorit til at vinde Ballon d'Or
Men Arsenal giver dem kamp til stregen, skriver den catalanske sportsavis SPORT.
Avisen hævder, at The Gunners har fulgt Akhomachs udvikling i nogen tid. Det er især spillerens alsidighed, der appellerer til Mikel Arteta og kompagni, idet han både kan spille på venstre og højre flanke samt i centerangrebet.
Sevilla og AC Milan meldes ligeledes interesseret, men det er et ønske fra Akhomach at prøve sig af i Premier League i den kommende sæson.
Akhomach fik sin debut på FC Barcelonas førstehold i efteråret 2021, men han har ikke været i aktion for Blaugrana i indeværende sæson.
Arsenal ventes at blive aktive i det kommende transfervindue til sommer, hvor Arteta vil få midler til at opruste sig til en sæson, der efter alt at dømme ender med Champions League-fodbold.
LÆS OGSÅ: Overgår Messi og Ronaldo: Nu er Højlund nummer 1
LÆS OGSÅ: Storklub forstår intet af Hjulmands beslutning
Â