

Rasmus Højlund har taget verden med storm, efter at han torsdag aften nettede hele tre gange mod Finland i EM-kvalifikationskampen i Parken.
Og det lader til, at andre også gerne vil vide lidt mere om den 20-årige danske bomber, der rygtes til Arsenal, Manchester United og Newcastle.
I al fald står han nu placeret som den mest sete spiller inde på den populære hjemmeside Transfermarkt.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Han er kæmpe favorit til at vinde Ballon d'Or i år
Foto: Transfermarkt.com
Dermed overgår Atalanta-danskeren samtlige fodboldspillere i verdenen, heriblandt Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der ligger nummer henholdsvis to og tre.
Desuden er hans markedsværdi steget til 35 millioner euro, som svarer til omtrent 260 millioner kroner. Den nye markedsværdi blev dog udregnet to dage før hattricket, og dermed trænger den formentlig allerede nu til en opdatering.
Til sammenligning lå vurderingen af Højlunds markedsværdi på 15 millioner euro, svarende til 112 millioner kroner i november sidste år.
Danskeren får med al sandsynlighed mulighed for at gøre sig endnu mere populær, når Danmark på udebane møder Kasakhstan i endnu en EM-kvalifikationskamp på søndag.
LÆS OGSÅ: Blæst bagover: Bellingham hylder Premier League-stjerne
LÆS OGSÅ: Liverpool forventer stjerne klar til City-brag