Medie: Appel kan give bagslag for Liverpool
Der blev givet marchordre til Curtis Jones i det 26. minut af weekendens opgør mellem Tottenham og Liverpool.
Det er dog ikke en kendelse, The Reds er tilfredse med, og derfor er den mandag blevet appelleret.
Men hvis FA beslutter sig for at afvise appellen og anser den som værende useriøs, kan Jones se frem til en yderligere kampdags karantæne. Så vil Liverpool-spilleren modtage fire – og ikke tre – kampdages karantæne.
Det var ikke kun Jones, der blev udvist i lørdagens opgør. Også Diogo Jota blev henvist til omklædningsrummet, efter at han pådrog sig to gule kort på 22 sekunder.
Det mest omtalte øjeblik i kampen skete dog, da Luis Diaz’ mål fejlagtigt blev underkendt for offside. En brøler, dommerorganisationen PGMOL sidenhen har beklaget.
Der venter derfor Liverpool en tid, hvor man nervøst må vente på udfaldet og håbe på, at FA tager de øvrige episoder i kampen i betragtning.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler
2. Erik ten Hag bekræfter: United-profil skal opereres
3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar
4. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?
5. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop