Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé slår rekord: Verdens vildeste signing-on fee

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2024 Kl. 09:36

Kylian Mbappé kommer til at få verdens vildeste signing-on fee, når han tiltræder hos Real Madrid. 

Ifølge The Times vil han nemlig 1,1 milliarder kroner efter skat for bare at sætte sin underskrift på en femårig kontrakt med den spanske storklub. 

En signing-on fee er et engangsbeløb, som er standardprocedure i fodboldspilleres kontrakter. Som regel stiger det beløb markant, når spilleren skifter på en fri transfer frem for at blive købt fri. 

Til sommer udløber Kylian Mbappés kontrakt med Paris Saint-Germain, og derfor skal Real Madrid ikke betale en transfersum for ham. 

Det betyder altså også, at Mbappé får en kolossal bonus ved at signere med La Liga-klubben. Faktisk er det ifølge The Times den største signing-on fee i historien. 

Går glip af Mbappé: Derfor skifter han ikke til Premier League

Hos Real Madrid får han desuden en femårig kontrakt, hvor han har udsigt til at tjene 112 millioner kroner om året efter skat. Det er en månedsløn på lige over ni millioner kroner, som han vel at mærke får udbetalt. 

Kontrakten vil efter sigende blive skrevet under og præsenteret for offentligheden, når enten PSG eller Real Madrid er slået ud af Champions League denne sæson, så de to storhold ikke længere kan tørne sammen. 

Begge klubber har vundet deres første 1/8-finale i sidste uge. 

25-årige Mbappé har i denne sæson spillet 31 kampe for PSG. Her er det blevet til imponerende 32 scoringer og syv assists fra franskmanden fødder.

Han har spillet for den franske storklub siden sommeren 2017 og er noteret for 291 kampe for klubben. Her er det i alt blevet til 244 scoringer og 105 målgivende afleveringer.

Annonce