Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé-afløser? PSG vil hente Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
14.03.2024 Kl. 14:26

Paris Saint-Germain er ved at forberede sig på en tid uden Kylian Mbappé.

Den franske verdensstjerne er på en udgående kontrakt hos den franske storklub, hvor han sættes i forbindelse med Real Madrid.

Forlydender går i øvrigt på, at Mbappé allerede har skrevet under på en aftale med den spanske kongeklub, omend der endnu ikke er sket noget af officiel karakter.

Men PSG skal have en afløser for Mbappé, og her kigger klubben angiveligt mod Liverpool, hvor colombianske Luis Diaz render rundt.

LÆS OGSÅ:

Afsløring: Chelsea kan profitere på potentiel Liverpool-transfer

Alonso kan lide ham: Liverpool vil have brandvarm angriber

Pres på Edwards: Tre vigtige ting venter

Det skriver det franske medie RMC Sport.

Liverpool er angiveligt villige til at sælge den colombianske offensivstjerne, men billigt bliver det ikke, idet Liverpool kræver en overgangssum på mellem 890 millioner og godt en milliard kroner.

Diaz blev hentet til Liverpool fra FC Porto for to år siden for en sum på 323 millioner kroner, så The Reds står til at profitere voldsomt, hvis nogen beslutter sig for at købe Diaz.

En pris, der i øvrigt skulle have chokeret FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, da han for nylig mødtes med Diaz’ agent, Carlos van Strahlen.

Diaz har kontraktudløb i Liverpool i sommeren 2027.

Han brændte en del chancer i søndagens topbrag mod Manchester City, men ifølge Sky Sports-ekspert Gary Neville er Diaz en fremragende spiller.

– Ja, han skulle have scoret tre mål, men han har været absolut forrygende i anden halvleg.

– Man ser ikke mange formå det mod Rodri og Kyle Walker én-mod-én eller to-mod-én.’Man ser ikke mange formå det mod Rodri og Kyle Walker én-mod-én eller to-mod-én.

– Han har været ligesom en Duracell-kanin, Luis Diaz, lød det i weekenden fra Neville.

Annonce