Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Chelsea kan profitere på potentiel Liverpool-transfer

Af Emil Plovgaard
13.03.2024 Kl. 17:24

Chelsea kan høste frugterne, hvis Bayern München til sommer beslutter sig for at sælge stjernefrøet Jamal Musiala.

Sådan lyder meldingen fra avisen Daily Mail.

Den 21-årige tysker har nemlig en fortid på Chelseas akademi, inden han skiftede til Bayern München for omkring 1,5 millioner kroner.

I forbindelse med skiftet i 2019, blev der ikke indskrevet nogen tilbagekøbsklausul i kontrakten, men til gengæld har The Blues en videresalgsklausul, og den lyder ifølge føromtalte avis på 20 procent.

LÆS OGSÅ:

Alonso kan lide ham: Liverpool vil have brandvarm angriber

Bænkevarmer i Chelsea: Kan blive solgt for 305 millioner

Nej tak: Michael Edwards afviste to engelske storklubber

Dermed kan Chelsea altså se frem til at blive belønnet, såfremt Musiala eksempelvis skulle skifte til Liverpool til sommer, sådan som der florerer rygter om.

Der er meldinger om en pris på hele 698 millioner kroner, og dermed vil Chelsea kunne få del i små 140 millioner kroner.

Der resterer snart blot to år af Musialas kontrakt med den tyske storklub, og lykkes det ikke for Bayern München at lande en aftale om en forlængelse med det store talent inden længe, står storklubber Europa over klar som gribbe.

Noget tyder på, at Chelsea blev klogere som følge af Romelu Lukakus afgang til Everton i 2014 og efterfølgende skifte til Manchester United for 654 millioner kroner i 2017. Dengang modtog klubben fra det vestlige London end ikke en rød reje.

Trods sin unge alder, står Musiala allerede nu noteret for 25 A-landskampe for Tyskland.

Ifølge Rio Ferdinand har Musiala potentialet til at vinde Ballon d’Or i fremtiden.

– Han er en fremragende fodboldspiller i en verden, hvor alle taler om statistikker og data, krydser han alle felterne af, men det er ved en synstest, at han for alvor blomstrer.

– Den måde, han modtager bolden, han er snu, han kan modstå tacklinger. Han er en fantastisk fodboldspiller.

– Jeg tror, at det største kompliment, jeg kan give ham, er, at jeg ikke ved, hvad hans loft er. De fleste spillere, når de er 20 eller 22 år, så kan man forholdsvis nemt udpege, at her går deres grænse.

– Denne spiller har potentialet til at vinde Ballon d’Or. Jeg har sagt det før. Han har potentialet til at gøre det, hvis karrierevejen er den rigtige for ham, og han er at finde på et succesfuldt holdet. Det er platformen og fundamentet for det, lød det forleden fra Ferdinand ifølge Eurosport.

Annonce