Markant melding om Brian Riemer
Brian Riemer kan se frem til at blive fyret, hvis Danmark ikke kvalificerer sig til VM denne sommer.
Den danske landstræner udtog tirsdag middag truppen til VM-playoff, hvor de røde og hvide først møder Nordmakedonien i Parken den 26. marts.
Vinder Danmark, venter en finale mod enten Irland eller Tjekkiet på udebane den 31. marts.
Kasper Schmeichel og Filip Jørgensen har meldt afbud, hvilket åbner op for debat om målmandsposten, hvor det øjensynligt bliver Mads Hermansen mellem stængerne.
Overraskende er Frederik Rønnow fra Union Berlin blevet udtaget, ligesom debutanter som Victor Bak Jensen (FC Midtjylland) og Kasper Høgh (Bodø/Glimt) kan komme i spil.
Brian Riemer kan blive fyret
I Viaplay-programmet Tøffe vs. Graver fortæller Thomas Gravesen, at landstræneren skal fyres, hvis Danmark ikke booker billet til VM i Nordamerika.
– Han har haft et hold med så stort potentiale. En Rasmus Højlund, en Morten Hjulmand, en Pierre-Emile Højbjerg, en Victor Froholdt, en Mikkel Damsgaard, en Gustav Isaksen. Det er så store profiler, som Brian Riemer ikke har fået til at fungere bedre end det, vi er vidner til i øjeblikket.
– Så ja. Hvis han ikke kan kvalificere Danmark til VM, så er han ikke den rigtige til posten. Det mener jeg simpelthen ikke, han er, understreger den tidligere landsholdsspiller således.
Andetsteds er det kommet frem, at FC Midtjylland skriver dansk transferhistorie. Læs mere.



















