Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-legende er uenig med Roy Keane

31.10.2023 Kl. 08:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Roy Keane var ude med kritik af Bruno Fernandes efter opgøret mod Manchester City.

Manchester United-legenden mener ikke, at portugiseren bør være anfører for De Røde Djævle.

– Den første ting, jeg ville gøre, efter at have set ham i dag, er at fjerne anførerbindet på ham. 100 procent. Jeg ved, det er en stor beslutning, og han ændrede naturligvis anfører fra (Harry, red.) Maguire, men Fernandes er ikke anførermateriale, lød det fra Roy Keane.

 

Men det er en anden Manchester United-legende ikke helt enig i.

Rio Ferdinand mener bestemt ikke, at det vil være det rette tidspunkt at gøre det på og kan heller ikke se, hvem der skulle være anfører.

– Hvem er der ellers? Hvis der var en anden, hvor man tænker: "Ja okay, han burde faktisk få anførerbindet", så vil jeg sige, at man kan overveje det, siger Rio Ferdinand til FIVE.

– Det er skørt at sige det, fordi Erik ten Hags største problemer har været ting uden for banen. Hele situationen med Greenwood. Så Sancho og Antony. Nu skal man skabe noget nyt ved at fratage ham anførerbindet?

– Bare se hvordan det påvirkede holdet, da Maguire røg af holdet, og han tog anførerbindet af ham. Det er store beslutninger, og det vil skabe overskrifter for alle de forkerte årsager, og så får man en ny saga? Det er slet ikke det rette at gøre, lyder det fra Rio Ferdinand.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Messi er sikker: "Han vinder Ballon d'Or de kommende år"

2. Bizart: Buh-råb under Ballon d'Or-ceremoni

3. Her er Haaland bedst i Premier League-historien

4. Gary Neville undrer sig over Manchester United-beslutning

5. Tæt på ny VAR-skandale? Se de bizarre streger her

Annonce