Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United har truffet en beslutning om Casemiro-appel

Af Emil Plovgaard
07.02.2023 Kl. 12:36
Manchester United har nu indtaget et standpunkt.

Manchester United har besluttet sig for ikke at appellere Casemiros røde kort mod Crystal Palace, der blev givet efter et kvælertag på modstanderholdets Will Hughes.

Det bekræfter Erik ten Hag på et pressemøde tirsdag.

Hollænderen er dog af den overbevisning, at beslutningen om at udvise Casemiro ikke var den rette.

LÆS OGSÅ: Manchester United klar med 900 millioner-bud

– Vi har overvejet det, ja. Det er dog for mig stadig ikke den rigtige beslutning, men jeg mener ikke, vi har en chance i forhold til den legale proces, lyder det fra Erik ten Hag på tirsdagens pressemøde ifølge Manchester Evening News.

Hollænderen fortsætter:

– Jeg er nødt til at spille med de spillere, der er tilgængelige, og vi har en trup, hvor vi har mange gode spillere, som ikke starter inde, siger Erik ten Hag.

Appellen skulle – hvis klubben havde planer om at indgive den – være afgivet inden onsdagens kamp mod Leeds på Old Trafford.

Casemiro misser dermed de kommende tre kampe – heriblandt to opgør mod Leeds i denne uge.

Ten Hag fortæller i øvrigt, at Anthony Martial og Scott McTominay er dømt ude af onsdagens Premier League-opgør mod Leeds på Old Trafford.

Annonce