Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United er klar med 900 millioner-bud

Af Jeppe Augustsen
07.02.2023 Kl. 10:00
Manchester United står klar til at betale mange penge for angriber.

Efter Cristiano Ronaldos exit i november måtte Erik ten Hag på angriberjagt i januartransfervinduet.

Her gik Manchester United-manageren på rov i det tyrkiske, hvor han hentede landsmanden Wout Weghorst på en lejeaftale, som var udlejet fra Burnley til Besiktas.

Det er uvist, om Wout Weghorst fortsætter på Old Trafford i næste sæson, men det forventes, at Manchester United går ud og investerer stort i en ny topangriber. 

Victor Osimhen er efter sigende en spiller, der befinder sig på Erik ten Hags ønskeliste, og ifølge Gazzetta dello Sport står De Røde Djævle klar til at betale stort for at få fingrene i den nigerianske angriber.

Den italienske avis hævder, at Manchester United er villige til at betale €120 millioner for angriberen, der svarer til 900 millioner kroner.

24-årige Victor Osimhen står noteret for 16 ligamål i denne sæson, hvor Napoli fører Serie A med hele 13 point ned til nærmeste forfølger.

LÆS OGSÅ: 115 overtrædelser: Sådan skjulte Manchester City managerløn

LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Dortmund sætter minimumspris på Bellingham

Annonce