Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United har fået afvist bud på VM-stjerne

Af Emil Plovgaard
04.08.2023 Kl. 13:30
Manchester United skal afgive et nyt bud, hvis handlen skal skride frem.

Fiorentina har afvist et bud fra Manchester United på marokkanske Sofyan Amrabat.

Sådan lyder meldingen fra den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Det berettes ikke hvor stort buddet var, men det var altså utilstrækkeligt for La Viola, der prompte afviste det.

 

Det italienske mandskab venter nu på, at United skal byde igen, og det kræver et noget større bud, hvis handlen skal rykke fremad.

Det vides ikke, om De Røde Djævle er klar til at gøre, hvad Fiorentina kræver, men den indledende indsats i forhold til at hente Amrabat, er altså indtil videre slået fejl.

United har gennem hele sommeren været sat i forbindelse med Amrabat, der brillerede ved VM-slutrunden i Qatar i slutningen af 2022.

Mason Mount, André Onana og danske Rasmus Højlund har stået før ham på listen, men nu er det blevet hans tur.

Samtidig arbejder klubben på salg af Scott McTominay, Fred og Donny van de Beek.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce