Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United forbereder bud på 597 millioner

Af Emil Plovgaard
04.08.2023 Kl. 06:30
Manchester United er i gang med at forberede et stort bud.

Sidste sommer hentede Manchester United i Real Madrid den brasilianske midtbanespiller Casemiro.

Og noget tyder på, at man også kan hente den spiller, der sidste sommer var udset til at skulle afløse Casemiro, nemlig Aurelien Tchouameni.

 

Ifølge den catalanske sportsavis Sport har Erik ten Hag bedt ledelsen på Old Trafford om at sætte alle sejl ind på at hente franskmanden.

Samme medie melder i øvrigt, at De Røde Djævle forbereder et bud, der minder meget om den pris, Real Madrid sidste sommer måtte slippe for Tchouameni.

La Liga-storklubben betalte en oprindelig pris på 597 millioner kroner for Tchouameni, mens der kunne smides yderligere 150 millioner kroner oveni i form af bonusser.

Real Madrid har for nylig forlænget kontrakterne med midtbaneveteranerne Luka Modric og Toni Kroos, ligesom man også har hentet det engelske stjerneskud Jude Bellingham.

Derudover kan Carlo Ancelotti også gøre brug af Federico Valverde, Eduardo Camavinga og Dani Ceballos på midtbanen. Den spanske klub vil egentlig gerne beholde Tchouameni, men markedets omstændigheder kan gøre, at klubben er nødt til at afskibe ham, lyder det.

Tchouamenis nuværende aftale på Bernabeu gælder frem til sommeren 2028. Han tjener angiveligt omkring 1,8 million kroner om ugen.

På samme position kædes United desuden sammen med Sofyan Amrabat fra Fiorentina, der dog har fået et tilbud, han muligvis ikke kan sige nej til – læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce