Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United afviser bud: Erik ten Hag vil beholde ham

Af Emil Plovgaard
10.01.2023 Kl. 12:53
De Røde Djævle har efter sigende afvist buddet.

En henvendelse på Manchester Uniteds svenske stopper, Victor Lindelöf, er angiveligt blevet afvist.

Det fortæller journalisten Fabrizio Romano, der sædvanen tro har sine kilder i orden, i et interview med fanmediet The United Stand.

Herfra lyder det, at De Røde Djævle har afvist et bud fra en unavngiven klub.

Det skyldes, at klubbens manager, Erik ten Hag, vil beholde svenskeren i klubben.

Men en anden svensker kan muligvis forlade Manchester United i dette transfervindue i form af den unge offensivspiller Anthony Elanga.

Det vil dog formentlig afhænge af, at Wout Weghorst eller en anden angriber bliver hentet ind i løbet af januarvinduet.

– Everton ville virkelig gerne hente ham i slutningen af august, og de er fortsat interesserede. Det er en beslutning, som jeg tror, bliver truffet i løbet af de sidste uger eller dage i januar. Everton trykker på, men der er mange interesserede klubber, siger Romano om jagten på Anthony Elanga.

Lindelöf skiftede til Old Trafford i 2017, mens Elanga kom til klubben i 2014.

LÆS OGSÅ: En realitet: Manchester United er i kontakt med tidl. FCM-stjerne

LÆS OGSÅ: Dansker drømmer om Liverpool – nu er han på vej til storklub

Annonce