Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City tager kontakt: Vil hente tidl. Barca-spiller

Af Emil Plovgaard
12.03.2024 Kl. 08:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et talent, der har fået sin fodboldopdragelse på FC Barcelonas akademi, La Masia, vækker interesse hos Manchester City.

Den 22-årige forsvarsspiller Mika Marmol er i øjeblikket på kontrakt hos La Liga-klubben Las Palmas, hvor han har haft en fremragende sæson.

Marmol har været enestående i forsvaret, hvor hans evner i spillet med bolden desuden også nyder stor anseelse.

Tidligere har der også været meldt om interesse fra Atlético Madrid og Real Betis for 22-årige Marmol.

LÆS OGSÅ:

Nægter at spille for Ten Hag: United-spiller vil væk til sommer

Overbevist: Klopp er tilbage i Liverpool om et år

1,1 milliard: United følger Premier League-duo tæt

Ifølge Marca har Manchester City nu kontaktet spillerens agent, Jose Maria Orobitg, for at finde ud af, hvad Marmols planer, og hvad Las Palmas’ krav er.

Der er flere scenarier i spil i forhold til, hvor han så kunne spille henne i den kommende sæson, skulle City Football Group, som Manchester City er en del af, købe ham fri af kontrakten med Las Palmas.

Således kan han blive sendt videre til Girona på en lejeaftale, Girona kan købe ham fri eller Las Palmas kan leje ham tilbage.

Dermed varer det nok noget tid, hvis Marmol skulle få chancen i Premier League – hvis det da overhovedet sker.

Han skiftede til ø-klubben fra Andorra i sommer for omkring 10 millioner kroner, og hans tidligere arbejdsgiver, FC Barcelona, har endvidere en videresalgsklausul på 50 procent af en kommende transfer.

Annonce