Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,1 milliard: United følger Premier League-duo tæt

Af Emil Plovgaard
11.03.2024 Kl. 22:16

Manchester United følger både Amadou Onana og Jarrad Branthwaite, begge Everton, tæt.

Sådan lyder meldingen fra lokalavisen Manchester Evening News.

21-årige Branthwaite og den et år ældre Onana har været iblandt lyspunkterne for Sean Dyches mandskab i indeværende sæson, og det har United lagt mærke til.

For nylig deltog de begge i 0-2-nederlaget til Manchester United på Old Trafford, men de er fortsat højt værdsat blandt ledelsen i De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ:

Har gjort holdkammeraterne vrede: Højlund-beslutning kritiseres

Stemt igennem: Nye økonomiske regler vedtaget i Premier League

Nægter at spille for Ten Hag: United-spiller vil væk til sommer

Branthwaite, der virker som midtstopper, tilbragte i sidste sæson tiden hos PSV Eindhoven, til hvem han var udlejet. I denne sæson, hvad der er hans første i Premier League-regi, har han imponeret.

Dermed er han inde i overvejelserne til at blive udtaget til den engelske landsholdstrup, der udtages torsdag.

Belgiske Onana skiftede i sommeren 2022 til Everton fra Lille for omkring 288 millioner kroner, og han har, ligesom Branthwaite, kontrakt frem til 2027.

Branthwaite er starte inde i 25 af Evertons ligakampe i indeværende sæson, mens Onana står noteret for 22 kampe i Premier League.

I øjeblikket er der angiveligt bekymringer vedrørende midtstopperne i klubben, hvor kun Lisandro Martinez er garanteret en plads i truppen i den kommende sæson.

Den argentinske midtstopper er den eneste United-stopper under 30 år, når Victor Lindelöf til juli går ind i sit fjerde årti, hvor han kan tilslutte sig aldrende spillere som Harry Maguire, Raphaël Varane og Jonny Evans, der for længst har ramt 30’erne.

En lignende bekymring finder man på den centrale midtbane, hvor Christian Eriksen i den forgangne måned fyldte 32 år, mens det endnu er uvist, om Scott McTominay har en fremtid i klubben, efter at han blev sat til salg i sidste sommers transfervindue. Desuden er Sofyan Amrabat efter alt at dømme fortid til sommer, da det ikke ventes, at hans lejeophold bliver vekslet til en permanent aftale.

Ifølge ManchesterWorld ligger prisskiltene på Branthwaite og Onana på henholdsvis 75 millioner og 50 millioner pund.

Det bliver i alt til 1,1 milliard kroner.

Annonce