Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City beder om hjælp fra Premier League

27.04.2026 Kl. 21:38

Det er spidsbelastning på Etihad Stadium, og nu er bægeret flydt over for Pep Guardiola og ledelsen. Manchester City har officielt rettet henvendelse til Premier League med en bøn om hjælp til at få rykket vitale kampe mod Crystal Palace og Bournemouth i maj måned.

Årsagen er, skriver Daily Mirror, et program, der ifølge klubben er fysisk uforsvarligt og truer med at ødelægge deres chancer i både ligaen og de kommende finaler.

Tre dages hvile

Kernen i Citys frustration er en markant skævhed i hviletid. Mens deres modstandere går ind til opgørene med op mod ti dages pause, er City presset ind i et vindue med kun tre dages mellemrum.

Pep Guardiolas mandskab skal spille tre kampe på syv dage i den sidste uge af sæsonen. Det gælder blandt andet FA Cup-finalen mod Chelsea på Wembley den 16. maj.

Det betyder, at den kamp, der oprindeligt lå til at blive spillet dagen efter – den 17. maj – ude mod Bournemouth skal omrokeres, og det samme gælder for opgøret mod Crystal Palace på hjemmebane.

Manchester City har bedt om, at runderne byttes om, og det vil give klubben én dags mere hvile forud for FA Cup-finalen.

Eksterne faktorer spiller ind

Meget tyder dog på, at Manchester City ikke kan få medhold i sagen. Palace spiller mod Everton søndag den 10. maj, og det skyldes, at klubben er involveret i Conference League-semifinalen torsdagen inden.

Det betyder, at Palace kun har mulighed for at spille på Etihad onsdag den 13. maj, og det giver City-spiller én dags mindre hvile til opgøret på Wembley.

City skal spille mod Bournemouth tirsdag den 19. maj, og da UEFA ikke bryder sig om, at der spilles kampe i de hjemlige turneringer på samme dage, hvor der også er gang i de europæiske turneringer, kan opgøret ikke rykkes til onsdag den 20. maj, hvor Europa League-finalen afholdes i Istanbul.

Osimhen forhandler med Premier League-gigant. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce