Osimhen-bombe bekræftet: Forhandler om sensationelt skifte til denne gigant
Mens Premier League-sæsonen går ind i sin absolutte slutfase, er de tungeste drenge i Arsenals ledelse allerede i fuld gang med at tegne stregerne til næste sæsons superhold. Sportsdirektør Andrea Berta blev i weekenden spottet til det glohede Istanbul-derby mellem Galatasaray og Fenerbahce, men det var ikke for at nyde atmosfæren.
Ifølge den spanske avis AS var formålet krystalklart: At sikre sig underskriften fra Victor Osimhen i en handel, der vil ryste fodboldverdenen i sin grundvold.
Den vilde pakke: 1,7 milliarder kroner
Det er ikke småpenge, Arsenal er villige til at kaste efter den nigerianske landsholdsstjerne. Forhandlingerne drejer sig om en samlet pakke over fem år, der inklusiv løn og overgangssum runder svimlende 200 millioner pund, eller hvad der svarer til 1,7 milliarder danske kroner.
Halvdelen af beløbet forventes at gå direkte til Galatasaray som overgangssum, hvilket vil gøre Osimhen til en af de absolut dyreste signings i klubbens historie. Med en aktuel årsløn på 21 millioner euro i Istanbul, er det en investering, der kræver alt andet end kolde fødder i London.
Ofret
Nyheden om jagten på Osimhen har straks sat gang i spekulationerne om Viktor Gyökeres’ fremtid på Emirates Stadium. Selvom svenskeren har banket 18 kasser ind i denne sæson, hviskes der i krogene om, at opholdet i det nordlige London ikke har været den ubetingede succes, klubben drømte om.
Tidligere meldinger tyder på, at Gyökeres kan være fortid i klubben efter blot ét år i klubben, hvis Osimhen-handlen falder på plads.
OB har mandag præsenteret en ny stjerne. Læs mere her.



















