Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Viaplay sælger Premier League-rettigheder

Af Morten Bruun Jørgensen
27.03.2024 Kl. 09:10

Fra næste sæson kan du ikke nøjes med at have Viaplay for at se Premier League. 

Viaplay har således valgt at sælge én kamp fra hver runde til Amazon, som fra næste sæson og frem til 2028 skal vise den tidlige lørdagskamp. 

Det skriver bold.dk

Selvom Amazon kommer til at vise kampene på sin streamingtjeneste, bliver det dog stadig med en eller flere kommentatorer fra Viaplay. 

– Vi har indgået aftalen med Amazon, som i øvrigt indeholder meget andet en sport, fordi vi samlet set har vurderet, at det var det rigtige at gøre. Det er ikke første gang, at vi deler rettigheder med samarbejdspartnere. Det gør vi fra sommer med TV 2 i Superligaen, og det har vi tidligere gjort med Discovery i forhold til Premier League, siger CEO hos Viaplay, Lars Bo Jeppesen. 

Til bold.dk fortæller han samtidig, at prisen for et abonnement hos Viaplay ikke bliver billigere, selvom en af de ti kampe fra verdens bedste liga forsvinder. 

Fremover skal man altså i stedet have fat i to streamingtjenester for at kunne se alle kampe fra Premier League.  

Annonce