Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luke Shaw missede semifinale: Nu giver ten Hag en opdatering

Af Kasper Leif Pedersen
26.01.2023 Kl. 17:12
Manchester United-manageren opdaterer nu på forsvarsspillerens situation.
Luke Shaw var fraværende i Manchester Uniteds 3-0-sejr over Nottingham Forest onsdag aften i Carabao Cuppen.
 
Den engelske forsvarsspiller, der har været i fin form siden VM, udløste skadesbekymringer, da han uden forklaring blev udeladt af truppen til semifinalens første kamp.
 
 
Dog sagde Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, efter kampen, at spilleren var syg snarere end skadet, men det er endnu uvist, om han vil være til rådighed til lørdagens FA Cup-opgør mod Reading:
 
– Svært at sige, hvordan det udvikler sig. Vi må vente og se, hvordan det udvikler sig i løbet af timer og dage, sagde hollænderen efter kampen ifølge Mirror.
 
Luke Shaw har under ten Hag, og især efter VM-slutrunden, været på sin sædvanlige venstre back, men har endda flere gange også været partner med Raphael Varane i midterforsvaret.
 
Et eventuelt yderligere fravær fra 27-årige Shaw vil sandsynligvis betyde, at sommerens nyindkøb i form af Tyrell Malacia vil beholde sin plads som venstre back, hvor han præsterede godt i sejren på City Ground.
 
Marcus Rashford åbnede ballet i det sjette minut, inden Wout Weghorst og Bruno Fernandes øgede scoringen til det endelige resultat. 
 

 

Annonce