Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lufter interessant teori: Derfor blev Liverpools mål ikke annulleret

Af Emil Plovgaard
04.12.2023 Kl. 10:51

Flere eksperter er enige i, at Liverpools Trent Alexander-Arnolds mål til 4-3 i sejren over Fulham ikke burde have talt.

4-3 blev samtidig også slutresultatet på en dramatisk kamp, hvor The Reds efter at have været bagud 2-3 kom tilbage med to scoringer i kampens afsluttende fase.

Nu lufter Richard Keys, der er vært på TV-stationen beIN Sports, en interessant teori til, hvorfor målet fik lov til at stå.

– Det er ikke et frispark, fordi det skete ned mod The Kop (afsnittet med de mest entusiastiske Liverpool-fans, red.), siger Keys om episoden ifølge Football365.

Marco Silva bevarede roen trods dramatisk afslutning i Liverpool-sejr

Fulham-manager Marco Silva formåede at bevare roen i interviewet efter kampen.

– Vi ved, at kampen aldrig er 100 procent under kontrol imod disse mandskaber og denne form for publikum. Men kampen var mere eller mindre under kontrol.

– Så kom der en lang bold, en god andenbold fra dem, og endnu en god afslutning fra kanten af feltet.

– I dét øjeblik, vidste jeg, at kampen var forbi. Jeg ville gerne skifte ud hurtigt for at få ro på. I det øjeblik scorede de deres fjerde mål efter en fejl fra os.

– Spillerne fortjente åbenlyst ikke, hvad de fik med fra denne kamp. Mange, mange positive ting. Drengene skal være stolte af, hvad de gjorde.

– Desværre for os fik vi ikke som fortjent, men spiller vi sådan fremover, får vi point i de næste kampe, lød det fra Silva efter kampen.

Liverpool er efter søndagens sejr på andenpladsen i Premier League med to point op til Arsenal. Fulham er at finde på 14.-pladsen med tre nederlag i klubbens seneste fem kampe.

Der faldt syv mål i lørdagens kamp på Anfield, og Premier League-klubberne er nu ved at slå en rekord. Læs mere her.

Mohamed Salahs fremtid er uvis. Derfor giver Viaplay-ekspert Peter Kjær nu sit bud på, hvem der bør erstatte den egyptiske målkonge. Læs hans bud her.

Annonce