Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pundits er enige: Dette Liverpool-mål burde have været annulleret

Af Jeppe Augustsen
03.12.2023 Kl. 18:59

Det endte med et sent drama på Anfield, da Liverpool vandt 4-3 hjemme over Fulham.

To sene scoringer fra Wataru Endo og Trent Alexander-Arnold sikrede The Reds sejren til sidst.

Se vores karakterbog af kampen her.

Men skulle Trent Alexander-Arnolds scoring til 4-3 være blevet annulleret?

Det mener tre pundits hos beIN Sport, der inkluderer den tidligere Liverpool-spiller Jason McAteer. De to andre eksperter er Andy Gray og Dwight Yorke.

De mener, at Kostas Tsimikas begik et frispark på Bobby Decordova-Reid ved at gå i ryggen på Fulham-spilleren i en luftduel, inden bolden tilfaldt Trent Alexander-Arnold.

– Jeg må indrømme, at det synes jeg der er (et frispark til Fulham, red.). Han (Tsimikas, red.) vandt ikke bolden, men gik ind i ryggen på modstanderen, siger Jason McAteer.

– Ja, der er frispark, siger Andy Gray.

– Det ville være modigt, at annullere scoringen, tilføjer Jason McAteer.

Den tidligere Manchester United-angriber Dwight Yorke mener også, at det er et klart frispark.

– Det er et klart frispark og grunden til, at vi alle er enige, er – prøv at se, hvor bolden ryger hen. Han (Decordova-Reid, red.) clearer bolden og bliver ramt, siger Dwight Yorke.

Ved scoringen kan man også se Fulham-spilleren appellere for et frispark. Se målet her.

Efter kampen har Jürgen Klopp også udtalt sig, og der skete ting i den kamp, som han aldrig har oplevet før. Se hans udtalelser her.

Annonce