Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool ude: Nu er de favoritter til at hente Bellingham

Af Emil Plovgaard
12.04.2023 Kl. 18:11
Ny melding i transfersagaen om Jude Bellingham.

Spillet om Jude Bellingham kører for fulde drøn i øjeblikket.

Sent tirsdag aften kom det frem, at Liverpool ikke længere er med i ræset om Jude Bellinghams underskrift.

Det efterlader Paris Saint-Germain, Manchester City og Real Madrid tilbage i kampen om englænderen.

Ifølge de to ESPN-journalister, Rob Dawson og Rodrigo Fáez, er det Manchester City, der nu er favoritter til at lande en aftale.

LÆS OGSÅ: United er favoritter til at hente Bundesliga-stjerne

City leder aktivt efter en midtbanespiller i sommervinduet, hvor der er tvivl om Ilkay Gündogans commitment til klubben, og det samme gælder for så vidt Bernardo Silva. Begge spillere har kontraktudløb efter denne sæson.

Overgangssummen for Bellingham ventes at være omkring 1,1 milliarder kroner, og det udelukker altså rigtig mange klubber, heriblandt også Liverpool, forstås.

Ifølge ESPN er forholdet mellem Manchester City og Dortmund godt, og seneste år sendte klubben fra Westfalenstadion da også to spillere i form af Manuel Akanji og Erling Haaland lige i favnen på mestertræneren Pep Guardiola.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente Liverpool-stjerne

LÆS OGSÅ: Ikke kun Bellingham: Nu dropper Liverpool endnu et transferemne

Annonce