Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United er favoritter til at hente Bundesliga-stjerne

Af Emil Plovgaard
12.04.2023 Kl. 13:14
Manchester United er det mandskab, der er bedst placeret til at lande en underskrift, lyder det.

Manchester United har haft en udmærket sæson under Erik ten Hags første kampagne med klubben, hvor man i øjeblikket befinder sig blandt de fire bedste hold i Premier League, mens man tidligere på sæsonen kunne løfte Carabao Cup-trofæet.

Der er mulighed for yderligere sølvtøj i løbet af denne sæson, hvor man er nået frem til semifinalerne i FA Cuppen og kvartfinalerne i FA Cuppen.

Det ventes, at Erik ten Hag får tilstrækkeligt med midler at arbejde med på trods af, at klubbens nuværende ejere, den amerikanske familie Glazer, ligger i forhandlinger om et salg af klubben.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente Liverpool-stjerne

En angriber er Erik ten Hags førsteproritet til sommer, hvor Tottenhams Harry Kane, Napolis Victor Osimhen og Benficas Goncalo Ramos, har været nævnt som emner.

Men også et andet emne er interessant for De Røde Djævle.

Manchester United er nemlig det mandskab, der er bedst placeret til at lande Eintracht Frankfurts Randal Kolo Muanis underskrift til sommer.

Det skriver den tyske avis Bild.

Klubben fra Old Trafford har gjort det hidtil mest konkrete forsøg på at hente franskmanden, da man gjorde intentionerne klare i januars transfervindue.

Franskmanden selv ønsker et skifte til Manchester United, og ifølge Bild er det helt uundgåeligt, at Kolo Muani inden længe er at finde i en europæisk topklub.

Frankfurt kræver dog også en sjat for franskmanden, der optrådte tre gange for sit land ved VM-slutrunden i slutningen af 2022. 750 millioner kroner menes prisen at lyde på for den 24-årige angriber, der har bidraget med 12 mål og 10 oplæg i 26 Bundesliga-kampe i indeværende sæson.

LÆS OGSÅ: Ikke kun Bellingham: Nu dropper Liverpool endnu et transferemne

LÆS OGSÅ: United-stjerne misser flere kampe

Annonce