Liverpool-stjerne nægter at spille
Liverpool-angriberen Federico Chiesa har endnu engang valgt at tomlen ned til et tilbud om at spille på det italienske landshold i den kommende landsholdspause.
Det bekræfter Italiens landstræner, Gennaro Gattuso.
Afbuddet kommer på et kritisk tidspunkt for italienerne, der er nødsaget til at vinde i de kommende to VM-kvalifikationskampe mod Moldova og Norge.
Gattuso antyder, at spilleren døjer med problemer. Det fortalte han, da han blev spurgt ind til årsagen for afbuddet.
– Jeg taler ofte med ham. Vi er nødt til at respektere beslutningerne og problemer, som hver enkelt af os har. Vi ved godt, hvad vi fortæller hinanden, og jeg må respektere, hvad spilleren fortæller mig. Jeg kan ikke sige andet, fortæller han ifølge Daily Mail.
Trykket ind til, om det var en beslutning, som Chiesa selv havde valgt, lød svaret således fra Gattuso:
– Ja. Det er fjerde eller femte gang, jeg skal forklare dette.
Federico Chiesa spillede en nøglerolle for Italien, da landet vandt EM i 2021. Han har dog ikke været en del af landsholdet siden den skuffende EM-slutrunde i Tyskland i 2024.
I 51 A-landskampe har 28-årige Chiesa scoret syv mål og lagt op til yderligere otte mål.
Overraskelse midt i svær Liverpool-tid
Hans beslutning om at afvise tilbuddet om at deltage i den italienske landsholdstrup kommer som noget af en overraskelse med tanke på hans begrænsede spilletid i Liverpool og vigtigheden af de to kommende kampe.
Italien har ikke kvalificeret sig til de seneste to VM-slutrunder i 2018 og 2022, og hvis italienerne misser kvalifikation til slutrunden i Nordamerika, vil det være noget nær en katastrofe for det fodboldgale land.
Den tidligere Juventus-stjerne har haft et skadesplaget ophold i Liverpool, og han har primært været benyttet som indskifter af Arne Slot. Han vandt dog prisen som månedens spiller i september og har i små glimt vist sin kvalitet frem.
Andetsteds er det kommet frem, at dansker forhandler med Manchester United. Læs mere her.



















