Liverpool siger farvel til angriber
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Liverpool er på vej til at lade en af klubbens unge angribere forlade klubben i dette transfervindue.
Det er den 20-årige Oakley Cannonier, som ifølge This is Anfield har fået tilladelse til at forlade The Reds.
Som 11-årig kom han til Merseyside-klubben, og han brillerede særligt i 2021/22-sæsonen. Her blev han topscorer i U18 Premier League, og han debuterede også for klubbens U21-mandskab.
Sidenhen har han dog døjet med et hav af skader, og derfor har han ikke spillet mange kampe de seneste par sæsoner. Kun 13 pladser fra start er det således blevet til i den periode.
Hvis du tænker, at navnet Oakley Cannonier ringer en klokke, selvom du ikke er stor fan af Liverpool, kan der være en rigtig god grund til det.
Det var nemlig ham, der var bolddrengen, som gav Trent Alexander-Arnold bolden lynhurtigt ved et hjørnespark i Champions League-semifinalen mod Barcelona tilbage i 2019. Det var i den situation, at Divock Origi endte med at score et ikonisk mål.
Lige nu er han på prøvetræning hos Leeds, hvor han spillede en halv time for klubbens U21-mandskab mandag aften.
Læs også: Manchester United meldes enig med Lecce om Dorgu
Han har tidligere været en del af Leeds, hvor han var, inden han skiftede til Liverpool. Nu kan han vende retur på en fri transfer.



















