Liverpool satser alt: Klar til vild januar-transfer
Liverpool er kastet ud i en lammende Premier League-krise under Arne Slot.
De forsvarende mestre har tabt seks ud af deres seneste syv ligakampe, herunder to ydmygende 3-0 nederlag i træk til Manchester City og senest Nottingham Forest.
Holdet er sunket ned på en chokerende 11. plads, der sætter skub i fyringsrygterne om den hollandske cheftræner. Her skulle en vaskeægte trænerlegende lurer i kulissen.
Liverpool-journalisten David Lynch konstaterer, at Slot nu er på “seriøst tynd is.”
På trods af, at han anerkender faktorer som skader og Diogo Jotas dødsfald, advarer Lynch om, at undskyldningerne ikke længere holder.
Med otte nederlag i de seneste 11 kampe er situationen uholdbar, og Slot nærmer sig det punkt, hvor ledelsen må gribe ind.
I samme tid sætter The Reds alle sejl ind på en markant transfer til januar.
Liverpool satser alt på Marc Guéhi
Midt i kaosset intensiverer Liverpool transferjagten.
Ifølge Football Insider går klubben nu all-in på at hente forsvareren Marc Guéhi snarest.
Den 25-årige Crystal Palace-kaptajn var meget tæt på et skifte i sommer, men handlen kollapsede på Deadline Day.
Klubben fra Merseyside anser den engelske landsholdsprofil som den absolutte nøglespiller til at stabilisere det ustabile forsvar, hvor Virgil van Dijk snart kan miste sin forsvarskollega i form af Ibrahima Konaté.

Jagten kompliceres dog af massiv interesse fra europæiske giganter som Bayern München, Barcelona, Real Madrid og Inter Milan, der alle følger den stærke stopper.
Chelsea har en videresalgsklausul på englænderen, som skulle lyde på 20 procent.
Derfor kan The Blues ende med at tjene en god skilling, hvis Guéhi sælges til januar. Prisskiltet er angiveligt i omegnen af 200-350 millioner kroner.
Til næste sommer kan Guéhi forlade The Eagles på en fri transfer, men interessen fra de ovennævnte giganter kan tvinge Arne Slot og sportsdirektøren Richard Hughes til at handle allerede denne vinter.
Liverpool mangler også Giovanni Leoni, der er ude med en korsbåndsskade. Derfor er der kun den evige reserve i form af Joe Gomez til at agere bredde i den defensive linje.
Andetsteds er det kommet frem, at danske Pierre Emile Højbjerg er blevet vraget – nu lurer et chokskifte.



















