AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
28:03:2023 08:39
Liverpool-profil om mulig stjernesigning: "Det ville være fantastisk"

Jordan Henderson lægger ikke skjul på, at han gerne så Jude Bellingham trække Liverpool-trøjen over hovedet.


Frem mod sommerens transfervindue er der flere spillere, der står til et stort skifte.

En af dem er den engelske Dortmund-stjerne, Jude Bellingham, som rygtes til alle de store klubber i Europa. 

Prisskiltet lyder angiveligt på €150 millioner, men det står ikke til at blive en hæmsko for nogle af de klubber, som er interesseret - og en af de interesserede klubber er Liverpool.

LÆS OGSÅ: Medie: Julian Nagelsmann accepterer Tottenham-job på én betingelse

Og landsholdskollega samt Liverpool-anfører, Jordan Henderson, lægger heller ikke skjul på, at han gerne så Jude Bellingham skifte til Anfield.

- Jeg er sikker på, at han sætter sig ned med sin familie og finder ud af, hvilken vej han vil tage. Uanset hvilken rute eller klub, så vil den klub være heldige over at have ham. Hans potentiale vil bryde loftet. Han kan blive så god, som han ønsker at blive, siger Jordan Henderson til Daily Mail.

- Han har den rette mentalitet, hvilket er det vigtigste. Han er speciel, og jeg kan ikke fatte hans alder og mentalitet. Den måde han giver sig til træning og kampe - alt. Jeg har aldrig set det før, så jeg er ret sikker på, at han bliver en god spiller i mange år frem.

- Der er ting, som han kan forbedre, men med det han har nu, kan han nå så højt, som han har lyst til. Jeg vil bare have, at han bliver den bedst mulige spiller. Hvis det ender med et Liverpool-skifte, ville det være fantastisk. Men det skal være det rette for ham. Alle klubber vil have ham, lyder det fra Liverpool-kaptajnen.

LÆS OGSÅ: Kæmpe boost til Klopp: Stjernespiller står til at vende tilbage


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE