Liverpool og Everton sigtet af FA
En større konfrontation på banen mellem spillere fra Liverpool og Everton kan nu få konsekvenser for de to klubber, som i dag er blevet sigtet af det engelske fodboldforbund.
– Liverpool og Everton er blevet sigtet som følge af en massekonfrontation i det 86. minut af deres Premier League-kamp mandag den 13. februar.
– Klubbernes sigtes for ikke at have sørget for, at spillernes og/eller bænkene opførte sig ordentligt og/eller undlod at fremstå med provokerende adfærd, skriver FA på Twitter.
LÆS OGSÅ: Åh nej: Skadet stjerne misser bundbrag
Klubberne har nu indtil mandag den 20. februar til at komme med indsigelser mod sigtelserne, hvorefter fodboldforbundet vil vurdere, hvad der skal ske.
Det mest sandsynlige udfald er formentlig, at begge klubber straffes med en bøde.
I situationen, der startede med et sammenstød mellem Jordan Pickford og Andrew Robertson, fik begge de omtalte spillere et gult kort af kampens dommer Simon Hooper.