Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-ledelse i tårer over Salah-udvikling

Af Emil Plovgaard
06.01.2025 Kl. 16:51
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Forlænger Mohamed Salah sin kontrakt med Liverpool?

Det er et af de helt store spørgsmål i 2025, og om mindre end et halvt år kender vi til svaret.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Real Madrid afviser Liverpool-stjerne

Salah har været i forrygende form for Liverpool i denne sæson, hvor egypteren har bidraget med 18 mål og 13 oplæg i 19 Premier League-kampe.

Det forlyder desuden, at The Reds har tilbudt ham en ny kontrakt som minimum én gang, men der er endnu ikke nogen løsning på fremtiden.

Mohamed Salah holder Liverpool som gidsel, og ledelsen i klubben er nærmest i tårer over kontraktsituationen.

Sådan lyder det fra den tidligere Premier League-spiller Craig Burley.

– Liverpool-ledelsen – de ligger på gulvet i øjeblikket.

– De er nærmest i tårer, for de har formentlig lavet det mest fantastiske tilbud til ham, og så er han i gang med at røvrende dem. Han er ikke nødt til at sige noget som helst. Der er en stor kamp denne weekend – han kunne have ladet sine repræsentanter sige ja eller nej i kulissen.

– Han serverer ikke bolden tilbage til Liverpool over nettet, han er i gang med at kaste 100 bolde op i luften. Han holder Liverpool som gidsel i øjeblikket, så det er meget besværligt scenarie, rent økonomisk, siger Burley til ESPN.

Paris Saint-Germain skulle efter sigende være klar med en kontrakt til Salah, der tidligere har fortalt, at parterne er langt væk fra hinanden, hvad angår en ny aftale.

– Det er min sidste sæson i klubben, så man ønsker at gøre noget særligt for byen, sagde Salah.

Adspurgt om, hvorvidt han oprigtigt mener, at dette er hans sidste sæson i klubben, svarer han følgende.

– Indtil videre, ja. Det er de sidste seks måneder (af kontrakten, red.).

LÆS OGSÅ: Liverpool vil undersøge stort problem

– Der er ingen fremgang dér. Vi er langt fra nogen som helst fremgang. Så vi er bare nødt til at vente og se, sagde Salah i interviewet med Sky Sports i fredags.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce