Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-komet slår rekord i sejr i FA Cuppen

Af Emil Plovgaard
11.01.2025 Kl. 15:08
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Liverpool skulle lørdag eftermiddag forsøge at avancere i FA Cuppen.

Den historiske pokalturnerings lodtrækning havde trukket The Reds ud mod Accrington Stanley fra Englands fjerdebedste række, League Two.

LÆS OGSÅ: Liverpool byder på 26-årig

Man kunne derfor sagtens argumentere for, at der var tale om et uligevægtigt forhold allerede inden de to mandskaber skulle slås på grønsværen.

Til kampen blev der givet startdebut til unge Rio Ngumoha, der er hentet i Chelsea. Dermed slog han rekord som den yngste spiller til nogensinde at optræde for Liverpool med sine 16 år og 135 dage, kunne The Athletic informere om.

Liverpool sikrede sig et videre avancement i turneringen uden større besvær, hvor man nedlagde Accrington Stanley med 4-0.

Et langsomt tempo kom dog til at overskygge præstationen i første halvleg, hvor hjemmeholdet overraskende nok skulle bruge en omstilling på at bringe sig foran. Her stod portugisiske Diogo Jota pludselig fri i feltet, hvorfra offensivspilleren ikke svigtede. Således kunne han bringe Arne Slots tropper foran med 1-0 efter 29 minutters spil.

Kort før pausefløjt lagde Trent Alexander-Arnold bolden til rette for sig selv, hvorefter han  bragede til bolden. Der er mange spekulationer om hans fremtid, og hans seneste kamp mod Manchester United var ikke for god, men dette langskudsmål kan være med til at lukke munden på de største kritikere.

En flot hjørnesparkskombination fra Accrington Stanley i begyndelsen af anden halvleg resulterede i et spark på overliggeren. Det var en tydeligt indøvet dødbold, som Liverpool-spillerne ikke havde set komme.

Det skulle også blive til 3-0 for Liverpool, da Jayden Danns udnyttede en ripost, efter at han selv havde sat angrebet i gang. Federico Chiesa blev spillet fri, men italieneren kunne ikke score. Det kunne Danns i stedet.

Danns var tæt på at bringe hjemmeholdet foran med 4-0 i det 80. minut, men bolden lå et stykke bag den unge knøs og var svær at få dirigeret i mål.

Efter at have ramt stolpen i det 87. minut lukkede og slukkede Chiesa med sit mål til 4-0 tre minutter senere. Italieneren tog chancen fra distancen, hvor han med et fladt langskud passerede Accrington Stanley-målmanden.

Det var Chiesas første mål for Liverpool efter skiftet fra Juventus i august, og alle med tilknytning til Liverpol håber nok, at dette bliver vendepunktet for offensivspilleren, der har været plaget af skader i sin første tid i klubben.

Hvem der nu venter Liverpool i FA Cuppens fjerde runde bliver afgjort søndag aften, når der er lodtrækning umiddelbart efter kampen mellem Arsenal og Manchester United, der kun vises på særlig Viaplay-kanal. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce