Liverpool enig med Ajax
Liverpool er nået til enighed med den hollandske storklub Ajax om en transfer i dette transfervindue, lyder meldingen nu.
Det er det troværdige hollandske medie Telegraaf, som kan berette, at de to store klubber er blevet enige.
Liverpool sender således målmanden Vitezslav Jaros til Ajax på en lejeaftale gældende for den kommende sæson.
Der er planlagt et lægetjek enten tirsdag eller onsdag, og lige nu bliver det sidste papirarbejde mellem klubberne ordnet.
Efter sigende vil der ikke blive inkluderet en købsoption i lejeaftalen med Jaros, som har et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, der meget snart vil åbne forhandlinger med tjekken om at forlænge den aftale.
Han har fået sin debut for The Reds, men det skete i en ekstraordinær situation, hvor andre var ramt af skader.
Hos Liverpool er udsigterne til fast spilletid på målmandsposten lang for Jaros, der kan se Alisson være førstevalg mellem stængerne. Derudover støder Giorgi Mamardashvili til fra Valencia frem mod den kommende sæson.
Tidligere på sommeren fik det irske Caoimhin Kelleher til at søge væk fra klubben og skifte til Brentford for at blive nyt førstevalg i målet der.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.