Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lindstrøm bliver rygtet til PL-storklub: "Venter på at se, hvad der sker

Af Kasper Leif Pedersen
28.09.2022 Kl. 07:21
Jesper Lindstrøm har nu sat nogle ord på at blive kædet sammen med Premier League.

Vi kunne tidligere på måneden skrive, at Jesper Lindstrøm var sat i forbindelse med Arsenal.

Nu har den nuværende Eintracht Frankfurt-spiller sat nogle ord på det på et mulig skifte til Premier League og London-klubben.

Det gør han til tipsbladet.dk.

– Det er svært ikke at læse med, når der dukker artikler op på ens Facebook, Instagram og andre sociale medier. Så selvfølgelig læser jeg det, men jeg tager det ikke så tungt. Transfervinduet er slet ikke åbent lige nu, så jeg giver den bare gas og venter på at se, hvad der sker. Det er altid fedt at spille i den største liga i verden, men om Arsenal passer til mig er svært at sige. Lige nu er jeg et godt sted i Frankfurt, men det er da fedt, at der er klubber som dem, der holder øje med mig. Det kan da godt være, der skal ske et eller andet på et tidspunkt, men lige nu har jeg det godt.

Den danske landsholdsspiller blev efterfølgende spurgt om, hvordan det er blive kædet sammen en Premier League-storklub som Arsenal:

– Det er et kæmpe selvtillidsboost. Det er noget af det største som fodboldspiller, så jeg er selvfølgelig sindssygt glad, siger offensivspilleren, der fastslår, at han ikke har hørt noget fra Arsenal på nuværende tidspunkt, siger han til Tipsbladet. 

22-årige Lindstrøm kom til Bundesliga-klubben i sommeren 2021, hvor det siden er blevet til otte mål i 49 kampe.

Annonce