Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende bakker op om udskældt Chelsea-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
23.04.2024 Kl. 08:24

Første sæson i Chelsea har ikke været nogen dans på roser for Nicolas Jackson. 

Angriberen fra Senegal har fået en del af klubbens egne fans på nakken, fordi han har været uskarp foran kassen. 

Senest har det ført til, at han blev udsat for racisme på sociale medier efter weekendens FA Cup-nederlag mod Manchester City, hvor Jackson brændte flere store muligheder. 

Han får dog nu fuld opbakning fra en Chelsea-legende, der også havde en svær indledning i klubben. 

– Holdt hovedet højt oppe og stop aldrig med at arbejde hårdt. Det vil betale sig, skriver Didier Drogba på det sociale medie X, hvor han har vedhæftet to billeder af Nicolas Jackson. 

I Drogbas første sæson i Chelsea lavede han 16 mål i 41 kampe, og selvom han endte med at blive en legende i klubben, havde han bestemt heller ikke fansene på sin side med det samme.

Indtil videre har Jackson leveret 13 scoringer i sine første 37 kampe for The Blues, så statistikken med Drogba er også ganske sammenlignelig i første sæson. 

Mauricio Pochettino har også forsvaret sit førstevalg i angrebet, som har fået mange minutter, da Christopher Nkunku næsten har været skadet hele sæsonen. 

– Derfor er det unfair ikke at give ham ros og kredit for den indsats, han har leveret. Han var også involveret i Africa Cup of Nations, og jeg synes, han har ydet fantastisk for holdet, siger Pochettino. 

Chelsea og Jackson skal i aften på en af sæsonens sværeste opgaver, når der venter en udekamp mod Arsenal i Premier League. 

Læs også: To legender optaget i Hall of Fame

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce