Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leeds præsenterer første sommersigning

Af Morten Jørgensen
15.06.2025 Kl. 17:17

Den engelske oprykkerklub Leeds United har netop præsenteret sommerens første nye spiller forud for den kommende sæson. 

På sin hjemmeside har Leeds bekræftet, at den tyske midtbanespiller Lukas Nmecha har underskrevet en toårig kontrakt med klubben. 

Ved udgangen af måneden udløber tyskerens kontrakt med Wolfsburg, og derefter slutter han sig til Premier League-mandskabet. 

Lukas Nmecha er født i Hamburg, men han begyndte sin fodboldkarriere i Manchester City, hvor han også fik Premier League-debut tilbage i 2018. 

Han har tilbragt de seneste fire år i Wolfsburg, hvor han har spillet 50 kampe med tre scoringer og syv assists til følge. 

Tyskeren kan spille en række positioner. Han kan således både gøre sig gældende på den centrale midtbane, kanterne og sågar også i angrebet, hvor han primært spillede, da han var yngre. 

Han er kendt for at have en stor fysik, og det er også noget, som Leeds fremhæver på sin hjemmeside i forbindelse med præsentationen af ham. 

Klubben skriver desuden også, at flere andre Premier League-klubber var ude efter ham. 

Lukas Nmecha har spillet fire landskampe for Tyskland, hvor han har scoret en enkelt gang. På ungdomsniveau tørnede han også ud for England. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce