Landsholdslæge deler nyt om Christian Eriksen
Den danske landsholdslæge Morten Boesen har nu delt nyt om Christian Eriksen og fortæller mere om, hvad der skete søndag aften.
Pludselig faldt den danske landsholdsspiller om på banen under træningskampen mod Ukraine i Odense, hvorefter han modtog behandling på banen.
DBU melder ud efter Eriksen-kollaps
Morten Boesen var en af dem, der var med til at give midtbanespilleren behandling, og han fortæller nu, hvordan han oplevede situationen.
– Som jeg læser det, tror jeg, at hans pacemaker støder, mens han spillede. Jeg synes, jeg så ham tage sig til brystet og måske endda råbe “av”. Og så faldt han om. Der kom jeg hen til ham.
– Nu sker der det, at man analyserer hans pacemaker, fordi den kan fortælle, hvad der var det underliggende. Han kom ret hurtigt til bevidsthed igen. Jeg tænker, den har gjort det, den er sat i for – at få ham tilbage, siger Boesen til TV 2 Sport.
Han kan desuden fortælle, at det var Christian Eriksen selv, som ønskede at gå fra banen, og at han har det godt efter omstændighederne. Han er blevet kørt til Odense Universitetshospital.
Tilbage i sommeren 2021 fik midtbanespilleren indopereret end icd-enhed efter, at han kollapsede i Parken under EM-slutrunden, da Danmark mødte Finland.



















